Modul 3: Tværfagligt samarbejde mellem biologi og naturgeografi

Er udarbejdet som inspiration til et tværfagligt samarbejde mellem biologi og naturgeografi.
Undervisningsmaterialet er udformet ud fra en overordnet problemstilling og indeholder underspørgsmål, som vil kunne være med til at besvare denne. Endvidere er der som inspiration til hvert underspørgsmål indsat links, som i mere eller mindre grad direkte kan bruges til besvarelse af underspørgsmålet.

I faget Geografi vil undervisningsmaterialet bidrage med eksempler på, hvordan dyrkningsmønstre og minoriteters adgang til vand og andre ressourcer har indflydelse på naturforholdene og de tilknyttede interessemodsætninger. Eleverne vil kunne sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande og anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden. Samtidig vil materialet give en indføring i FN-samarbejdet og hjælpe eleverne til at kunne vurdere internationale sammenslutningers betydning for verdenssamfundet.

Hvilke problematikker ligger til grund for fødevaresituationen i Sahel-regionen og hvilke løsninger kan der være?